Erfahrung / Ausflugsziele

Der er toilet ved Barkladen i Annebjerg Skov. Skovvejene og P-pladserne er normalt så gode, at kørestolsbrugere og dårligt gående kan færdes på dem. I vinterhalvåret kan vejene dog være ufremkommelige pga. opblødte veje m.m.Der er toilet ved Barkladen i Annebjerg Skov. Skovvejene og P-pladserne er normalt så gode, at kørestolsbrugere og dårligt gående kan færdes på dem. I vinterhalvåret kan vejene dog være ufremkommelige pga. opblødte veje m.m.Der er toilet ved Barkladen i Annebjerg Skov. Skovvejene og P-pladserne er normalt så gode, at kørestolsbrugere og dårligt gående kan færdes på dem. I vinterhalvåret kan vejene dog være ufremkommelige pga. opblødte veje m.m.

Erfahrung / Ausflugsziele

Et skønt lille sted til at nyde øjeblikket. Også selvom det er ved vejen.Et skønt lille sted til at nyde øjeblikket. Også selvom det er ved vejen.Et skønt lille sted til at nyde øjeblikket. Også selvom det er ved vejen.

Erfahrung / Ausflugsziele

1912 var Kilden en stensat Brønd, der var gravet det sted, hvor Kilden oprindelig fandtes. Folk lå omkring Kilden og drak af Vandet. St. Hansaften dansedes på en ryddet Plads i Skoven, og der brændtes Blus.1912 var Kilden en stensat Brønd, der var gravet det sted, hvor Kilden oprindelig fandtes. Folk lå omkring Kilden og drak af Vandet. St. Hansaften dansedes på en ryddet Plads i Skoven, og der brændtes Blus.1912 var Kilden en stensat Brønd, der var gravet det sted, hvor Kilden oprindelig fandtes. Folk lå omkring Kilden og drak af Vandet. St. Hansaften dansedes på en ryddet Plads i Skoven, og der brændtes Blus.

Erfahrung / Ausflugsziele

Oplev Jægerspris' skønne strand i Kulhuse, hvor Hjortevej fører dig til en sand oase. Gyldent sand, krystalklart vand og malerisk natur. Perfekt til svømmeture, sandslotte og afslapning! Tak for tippet Lene Hansen!Oplev Jægerspris' skønne strand i Kulhuse, hvor Hjortevej fører dig til en sand oase. Gyldent sand, krystalklart vand og malerisk natur. Perfekt til svømmeture, sandslotte og afslapning! Tak for tippet Lene Hansen!Oplev Jægerspris' skønne strand i Kulhuse, hvor Hjortevej fører dig til en sand oase. Gyldent sand, krystalklart vand og malerisk natur. Perfekt til svømmeture, sandslotte og afslapning! Tak for tippet Lene Hansen!

Erfahrung / Ausflugsziele

Historie fra Carin Brandt, Ø-bo: MOLEN står mit hjerte nær, fordi jeg legede meget der som barn. Da vi (mine forældre, moster, onkel og børn) købte Snavevej 8 som sommerhus, ankom vi til den mole, roende fra Rendbæk i en tysk landgangsbåd. Vi gik fra Snave Færge/fiskerleje til huset, der dengang ikke havde nummer og vejnavn. Senere fik vi en robåd ved navn MIK, bygget af bådebygger Michélsen, der boede og byggede i huset på Bygaden ved siden af den gamle Brugs. MIK blev rullet til Næsby om efteråret og tilbage om foråret efter istandsættelse. Fiskere fungerede som overfartsledere, enten roende eller med påhængsmotor. MOLEN var et vigtigt overfartssted for alle i nordområdet, herunder dem, der skulle til Skoven/Esmosen, nu kaldet Orøgård. De gik forbi os med pakkenillikerne (lørdag eftermiddag og hjem søndag eftermiddag). Der var en parkeringsplads i Rendebæk på toppen af bakken. Molen blev vedligeholdt af skiftende fiskere efter at fiskeriet stoppede. For cirka otte år siden foreslog Svend Erik fra færgen til Holbæk, at vi i Næsby kunne hjælpe med at betale materialer til reparationen af molen. Jeg opsøgte donationer fra folk i Næsby, og små bidrag kom ind, herunder fra vikarpostdamen og mit barnebarn. Jeg delte dette med Marianne Haugaard, der talte med Erik Fuchs og søgte midler til en stor betonbil. Vi fik midlerne og kunne reparere molen. Svend Erik og hans sønner, Jonny fra Næsby og cykelreparatør Per, hjalp med arbejdet. Desværre var der problemer med den yderste del af molen, og overfladen blev for grov. Vi besluttede at gentage processen og søgte støtte fra Næsby Bylaug, som var villige til at bidrage igen. Jeg kommunikerede også med Bente Mehan angående penge til molen, og hun nævnte at lave shelter og få støtte via frivillighedsbevilling. Vi ønskede ikke shelter, men Bente ville tale med kommunen. I mellemtiden indhentede jeg tilbud på beton. Bente blev erstattet af Fællesskaber Mads Sorento, men mine henvendelser til begge var ikke velsete. Min nabo, Daniel Nørregård, var involveret og var ved at overtage projektet, da en herre fra kommunen ringede og tilbød hjælp med beton og redskaber. Det var en tidligere henvendelse fra Bente Mehan, der gav resultat. Vi var klar til at gå i gang, men til sidst blev det besluttet, at professionelle skulle håndtere projektet. Generelt er vi glade for molen. Vi ønskede, at enden skulle være skrånende som tidligere, så kajakker og både kunne trækkes op, og børn lettere kunne komme ud i vandet. Desværre blev vores ønske ikke imødekommet. Jeg nyder mine tidlige morgenture med naboenes hund til molespidsen. Tak.Historie fra Carin Brandt, Ø-bo: MOLEN står mit hjerte nær, fordi jeg legede meget der som barn. Da vi (mine forældre, moster, onkel og børn) købte Snavevej 8 som sommerhus, ankom vi til den mole, roende fra Rendbæk i en tysk landgangsbåd. Vi gik fra Snave Færge/fiskerleje til huset, der dengang ikke havde nummer og vejnavn. Senere fik vi en robåd ved navn MIK, bygget af bådebygger Michélsen, der boede og byggede i huset på Bygaden ved siden af den gamle Brugs. MIK blev rullet til Næsby om efteråret og tilbage om foråret efter istandsættelse. Fiskere fungerede som overfartsledere, enten roende eller med påhængsmotor. MOLEN var et vigtigt overfartssted for alle i nordområdet, herunder dem, der skulle til Skoven/Esmosen, nu kaldet Orøgård. De gik forbi os med pakkenillikerne (lørdag eftermiddag og hjem søndag eftermiddag). Der var en parkeringsplads i Rendebæk på toppen af bakken. Molen blev vedligeholdt af skiftende fiskere efter at fiskeriet stoppede. For cirka otte år siden foreslog Svend Erik fra færgen til Holbæk, at vi i Næsby kunne hjælpe med at betale materialer til reparationen af molen. Jeg opsøgte donationer fra folk i Næsby, og små bidrag kom ind, herunder fra vikarpostdamen og mit barnebarn. Jeg delte dette med Marianne Haugaard, der talte med Erik Fuchs og søgte midler til en stor betonbil. Vi fik midlerne og kunne reparere molen. Svend Erik og hans sønner, Jonny fra Næsby og cykelreparatør Per, hjalp med arbejdet. Desværre var der problemer med den yderste del af molen, og overfladen blev for grov. Vi besluttede at gentage processen og søgte støtte fra Næsby Bylaug, som var villige til at bidrage igen. Jeg kommunikerede også med Bente Mehan angående penge til molen, og hun nævnte at lave shelter og få støtte via frivillighedsbevilling. Vi ønskede ikke shelter, men Bente ville tale med kommunen. I mellemtiden indhentede jeg tilbud på beton. Bente blev erstattet af Fællesskaber Mads Sorento, men mine henvendelser til begge var ikke velsete. Min nabo, Daniel Nørregård, var involveret og var ved at overtage projektet, da en herre fra kommunen ringede og tilbød hjælp med beton og redskaber. Det var en tidligere henvendelse fra Bente Mehan, der gav resultat. Vi var klar til at gå i gang, men til sidst blev det besluttet, at professionelle skulle håndtere projektet. Generelt er vi glade for molen. Vi ønskede, at enden skulle være skrånende som tidligere, så kajakker og både kunne trækkes op, og børn lettere kunne komme ud i vandet. Desværre blev vores ønske ikke imødekommet. Jeg nyder mine tidlige morgenture med naboenes hund til molespidsen. Tak.Historie fra Carin Brandt, Ø-bo: MOLEN står mit hjerte nær, fordi jeg legede meget der som barn. Da vi (mine forældre, moster, onkel og børn) købte Snavevej 8 som sommerhus, ankom vi til den mole, roende fra Rendbæk i en tysk landgangsbåd. Vi gik fra Snave Færge/fiskerleje til huset, der dengang ikke havde nummer og vejnavn. Senere fik vi en robåd ved navn MIK, bygget af bådebygger Michélsen, der boede og byggede i huset på Bygaden ved siden af den gamle Brugs. MIK blev rullet til Næsby om efteråret og tilbage om foråret efter istandsættelse. Fiskere fungerede som overfartsledere, enten roende eller med påhængsmotor. MOLEN var et vigtigt overfartssted for alle i nordområdet, herunder dem, der skulle til Skoven/Esmosen, nu kaldet Orøgård. De gik forbi os med pakkenillikerne (lørdag eftermiddag og hjem søndag eftermiddag). Der var en parkeringsplads i Rendebæk på toppen af bakken. Molen blev vedligeholdt af skiftende fiskere efter at fiskeriet stoppede. For cirka otte år siden foreslog Svend Erik fra færgen til Holbæk, at vi i Næsby kunne hjælpe med at betale materialer til reparationen af molen. Jeg opsøgte donationer fra folk i Næsby, og små bidrag kom ind, herunder fra vikarpostdamen og mit barnebarn. Jeg delte dette med Marianne Haugaard, der talte med Erik Fuchs og søgte midler til en stor betonbil. Vi fik midlerne og kunne reparere molen. Svend Erik og hans sønner, Jonny fra Næsby og cykelreparatør Per, hjalp med arbejdet. Desværre var der problemer med den yderste del af molen, og overfladen blev for grov. Vi besluttede at gentage processen og søgte støtte fra Næsby Bylaug, som var villige til at bidrage igen. Jeg kommunikerede også med Bente Mehan angående penge til molen, og hun nævnte at lave shelter og få støtte via frivillighedsbevilling. Vi ønskede ikke shelter, men Bente ville tale med kommunen. I mellemtiden indhentede jeg tilbud på beton. Bente blev erstattet af Fællesskaber Mads Sorento, men mine henvendelser til begge var ikke velsete. Min nabo, Daniel Nørregård, var involveret og var ved at overtage projektet, da en herre fra kommunen ringede og tilbød hjælp med beton og redskaber. Det var en tidligere henvendelse fra Bente Mehan, der gav resultat. Vi var klar til at gå i gang, men til sidst blev det besluttet, at professionelle skulle håndtere projektet. Generelt er vi glade for molen. Vi ønskede, at enden skulle være skrånende som tidligere, så kajakker og både kunne trækkes op, og børn lettere kunne komme ud i vandet. Desværre blev vores ønske ikke imødekommet. Jeg nyder mine tidlige morgenture med naboenes hund til molespidsen. Tak.