Medlemsvilkår
Dato: 01-01-2019
- Medlems-vilkår vedrørende RADIUS25
RADIUS25 udbydes af virksomheden Smag Orø ApS.
Du bør læse disse vilkår igennem, før du opretter dig som ildsjæl hos RADIUS25. Vilkårene regulerer forholdet mellem dig som ildsjæl og os som udbydere af RADIUS25.
Har du spørgsmål til medlems-vilkår er du velkommen til at kontakte os på admin@radius25.dk.
- Særligt vedrørende brugen af RADIUS25
Informationer omkring åbningstider, adresse og beskrivelsen af ildsjælens forretning skal være korrekte og retvisende. RADIUS25 ApS kan helt eller delvist suspendere adgangen til RADIUS25, indtil du har rettet indhold.
- Oprettelse som ildsjæl og benyttelse af RADIUS25
Du skal være fyldt 18 år for at oprette dig som ildsjæl og benytte RADIUS25.
Når du opretter dig som ildsjæl, skal du udfylde de oplysninger, der er angivet som obligatoriske. Du skal identificere dig som ildsjæl med dit rigtige navn og en gyldig e-mailadresse. Navn og e-mailadresse kan kun ses af RADIUS25 og vises ikke til andre ildsjæle og brugere af RADIUS25.
Du har pligt til løbende at opdatere dine ildsjæleinformationer, så de til enhver tid er korrekte. RADIUS25 kan til enhver tid kræve, at du identificerer dig overfor RADIUS25, så RADIUS25 kan bekræfte dine brugerinformationer, og RADIUS25 ApS kan helt eller delvist suspendere adgangen til RADIUS25, indtil du har identificeret dig. RADIUS25 er berettiget til at sende alle meddelelser m.v. pr. Email til den af ildsjælens oplyste e-mailadresse.
På RADIUS25 kan brugere debattere deres oplevelser hos ildsjæle på RADIUS25 Facebook, Instagram og Twitter profiler, hvor ildsjæle har kontakt med brugeren og kan deltage i debatten. RADIUS25 ønsker, at der holdes en god tone af ildsjæle på RADIUS25 profilerne. Det betyder blandt andet, at RADIUS25 ikke accepterer, at RADIUS25 profilerne anvendes til følgende:
– injurier, grove personangreb, chikane, mobning eller trusler overfor andre ildsjæle og brugere af RADIUS25,
– racistiske eller pornografiske indlæg eller materiale,
– deling eller opfordring til deling af materiale, der er beskyttet af ophavsret eller andre rettigheder uden rettighedshaverens tilladelse,
– markedsføring, reklame og salg af varer eller tjenesteydelser i erhvervsmæssigt øjemed,
– indlæg eller materiale, der i øvrigt er i strid med dansk ret
- Priser og betaling
De til enhver tid gældende priser for de forskellige perioder, man kan tilmelde sig som ildsjæl hos RADIUS25, fremgår af den pågældende tjenestes prisinformationsside. Alle priser på RADIUS25 er eksklusiv moms.
Betaling sker forud ved periodens begyndelse.
Du kan vælge at betale i form af manuel betaling af et engangsbeløb, ligesom du kan tilmelde dig automatisk betaling.
Ved at vælge automatisk betaling, accepterer du, at RADIUS25 ved udløbet af hver periode, som du har betalt for, automatisk fornyer det valgte produkt for en tilsvarende periode og trækker et beløb svarende til prisen for den valgte periode. Du pålægges intet ekstra gebyr for automatisk betaling. Hver gang, der sker en automatisk betaling, vil du modtage en kvittering pr. e-mail.
Du kan altid fravælge automatisk betaling og i stedet selv foretage manuel betaling for den periode du ønsker. Framelding af automatisk betaling gælder fra den efterfølgende periode. Hvis du har tilmeldt dig automatisk betaling og ikke fravælger det igen, fortsætter automatisk betaling, indtil du opsiger din tilmelding som ildsjæl på RADIUS25.
Ved betalingskortets udløbsdato, spærring eller ophør bortfalder aftalen om automatisk fornyelse. Såfremt du fortsat ønsker at være tilmeldt automatisk fornyelse må du foretage en ny tilmelding med brug af et nyt betalingskort.
- Fortrydelsesret
Du kan fortryde den indgåede aftale efter forbrugeraftalelovens § 17.
Fortrydelsesfristen er 14 dage. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, du har indgået aftalen, dvs. det tidspunkt, hvor du opretter dig som bruger.
Du har efter forbrugeraftaleloven krav på at få en række oplysninger, bl.a. om fortrydelsesretten og om den bestilte tjenesteydelse. Disse oplysninger findes i disse vilkår og i den ordrebekræftelse, du modtager. Du modtager også disse oplysninger på e-mail.
Hvis du f.eks. afgiver din bestilling mandag den 1., har du frist til og med mandag den 15. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, kan du vente til den følgende hverdag.
Inden udløbet af fortrydelsesfristen skal du underrette RADIUS25 om, at du har fortrudt aftalen. Hvis du vil give denne underretning skriftligt, f.eks. pr. brev eller e-mail, skal du blot sende underretningen inden fristens udløb. Hvis du vil sikre dig bevis for, at du har fortrudt rettidigt, kan du f.eks. sende brevet anbefalet og opbevare postkvitteringen.
Underretning om, at du har fortrudt aftalen, skal gives til:
admin@Radius25.dk
eller på post til:
Smag Orø ApS
Nørrestængevej 26b
4305 Orø
For at lette administrationen bedes du samtidig oplyse dit fulde navn og brugernavn.
- Reklamation og support
Opleves der problemer med funktionerne på RADIUS25, kan henvendelse ske til admin@Radius25.dk.
- Opsigelse
Du kan til enhver tid ophøre med at være ildsjæl hos RADIUS25 uden at skulle betale udover den periode, du allerede har betalt for. Du får ikke penge retur for en eventuel resterende del af den periode, du allerede har betalt for.
Opsigelsen skal ske ved at logge ind på https://radius25.dk med dit brugernavn og din adgangskode.
RADIUS25 ApS er berettiget til at opsige dig som ildsjæl med 14 dages varsel. Såfremt du har betalt for en periode, der rækker længere end opsigelsesperioden, vil du få refunderet den overskydende betaling til en bankkonto oplyst af dig.
- Misligholdelse
RADIUS25 ApS er berettiget til helt eller delvist at suspendere eller bortvisere ildsjæle, der misbruger adgangen til RADIUS25, tilsidesætter retningslinjerne for debat på RADIUS25 Facebook, Instagram og Twitter profilerne, udviser en adfærd, som ikke hører til på RADIUS25 eller på anden måde handler i strid med disse vilkår. RADIUS25 ApS kan desuden slette indlæg, der er i strid med de nævnte regler.
Konsekvensen af en bortvisning er, at ildsjælen øjeblikkeligt bliver udelukket fra tjenesten, og ildsjælen aftale om adgang ophæves. RADIUS25 ApS tilbagebetaler ikke beløb for en eventuel resterende del af den periode, som ildsjælen allerede har betalt for.
- Ansvar
Nedenstående gælder medmindre andet følger af ufravigelige regler i dansk ret.
RADIUS25 indeholder adskillige links til andre hjemmesider, herunder links til diverse ildsjæle på RADIUS25. RADIUS25 ApS indestår ikke for kvaliteten og indholdet af det materiale, der findes på disse hjemmesider, ligesom RADIUS25 ApS ikke indestår for forholdene omkring de private eller juridiske personer, hvortil der linkes.
På RADIUS25 kan brugere debattere deres oplevelser hos ildsjæle på RADIUS25 Facebook, Instagram og Twitter profiler, hvor ildsjæle har kontakt med brugeren og kan deltage i debatten RADIUS25 overvåger eller modererer ikke disse profiler, men har som led i administrationen af RADIUS25. RADIUS25 ApS påtager sig ikke nogen former for ansvar for materiale, informationer, kommunikation eller handler formidlet mellem brugerne. Ulovlig information offentliggjort af ildsjæle på RADIUS25 vil blive blokeret eller fjernet, så snart det kommer til vores kendskab.
RADIUS25 ApS, herunder selskabets ansatte, kan hverken direkte eller indirekte gøres ansvarlige for konsekvenser foranlediget af brugere af RADIUS25 og brugen af Facebook, Instagram og Twitter profilerne, herunder skader og tab som følge af brugeres ratings af oplevelser efter besøg hos ildsjæle.
Uanset hvad kan RADIUS25 ApS aldrig blive ansvarlig for et større beløb, end det den pågældende ildsjælen har betalt for at benytte RADIUS25 de seneste 12 måneder før den skadevoldende hændelse.
- Rettigheder
Alle rettigheder til de tjenester der udbydes af RADIUS25, herunder design, indhold og delelementer som eksempelvis layout, tekst, grafik, fotografier og billeder tilhører virksomheden RADIUS25 ApS og må ikke uden RADIUS25 ApS’ konkrete forudgående skriftlige samtykke kopieres, vises eller distribueres til tredjemand.
Ildsjæl indestår for, at ildsjælen har de fornødne rettigheder, og ildsjælen skal friholde RADIUS25 for ethvert krav som følge af, at links, som ildsjælen har lagt ind på RADIUS25, krænker andres rettigheder.
- Personoplysninger og datasikkerhed
RADIUS25 ApS behandler alene dine personoplysninger i det omfang, det fremgår af vores Persondatapolitik.
RADIUS25 ApS har tavshedspligt om alle informationer, RADIUS25 ApS måtte komme i besiddelse af, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor RADIUS25 ApS har fået informationen fra en tredjepart udenfor fortrolighed, eller hvor RADIUS25 ApS er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.
RADIUS25 ApS har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i RADIUS25s systemer hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.
Dataansvarlig for RADIUS25 er Smag Orø ApS, Nørrestængevej 26b, DK-4305 Orø, CVR-nr. 38255681, telefon 31620998, e-mail: admin@Radius25.dk.
Alle spørgsmål vedrørende datasikkerhed og behandling af personoplysninger i forbindelse med RADIUS25 skal ske via ovennævnte kontaktinfo.
- Lovvalg og værneting
Aftaler indgået vedrørende RADIUS25 indgås på dansk og er undergivet dansk ret.
Enhver tvist vedrørende disse vilkår skal afgøres ved de danske domstole med retten i Holbæk som første instans.
- Ændring af vilkårene
RADIUS25 ApS forbeholder sig ret til at ændre i ildsjælevilkårene.
De ændrede vilkår kommunikeres til ildsjæle ved udsendelse på e-mail og/eller ved visning, når ildsjæl næste gang logger ind.
De nye/ændrede betingelser vilkår træder i kraft for ildsjælen på det første af følgende tidspunkter:
- a) det tidspunkt, hvor ildsjælen aktivt accepterer de nye/ændrede betingelser,
- b) 30 dage efter det første login, hvor ildsjæl præsenteres for de nye/ændrede betingelser, eller
- c) 30 dage efter, at de nye/ændrede betingelser er sendt på e-mail til den e-mailadresse, ildsjælen har registreret hos RADIUS25.
RADIUS25 ApS kan dog i alle tilfælde fastsætte en senere dato for ikrafttræden end de ovennævnte tidspunkter.
Såfremt du ikke ønsker at være bundet af sådanne nye/ændrede betingelser, skal du give besked til RADIUS25 herom. I så fald opsiges du som ildsjæl med virkning fra det tidspunkt, hvor de nye/ændrede betingelser ellers ville træde i kraft, jf. ovenfor. Det betyder, at din adgang til RADIUS25 ophører på dette tidspunkt. Såfremt du har betalt for en periode, der rækker længere end denne periode, vil du få refunderet den overskydende betaling til en bankkonto oplyst af dig.
Afslutningsvis vil vi ønske vores ildsjæle god fornøjelse med RADIUS25.